Skrevne og uskrevne regler

Flaget hejses kl. 8.00, dog tidligst fra solopgang og hales ned senest ved solnedgang.

Flagning på halv stang

På visse mindedage og i anledning af dødsfald flages der på halv stang. Flaget hejses først til tops og forbliver oppe nogle sekunder. Derefter sættes det på halv, dvs. nedhales så langt, at flagets underkant befinder sig ud for midten af flagstangen. Når flaget skal hales ned, hejses det først til tops og forbliver oppe nogle sekunder, hvorefter nedhalingen finder sted. På bisættelsesdagen flages på halv, indtil bisættelsen har fundet sted. Derefter hejses flaget på hel, hvor det forbliver indtil solnedgang.

Bortskafning

Dannebrog bortskaffes ved at brænde det.